Voksen Motion

Klubben har et godt tilbud til voksne eftermiddags svømmere. Man er i godt selskab og det er en fin måde at møde nye interessante mennesker på. Der svømmes og der snakkes meget. Holdet sætter fællesskabet meget højt.

Holdet er et af de to hold i svømmeklubben som tager hensyn til dem der føler sig lidt usikker i vandet. Det vil sige at dem som svømmer på den lange led holder tilbage for dem der svømmer på tværs! Hjælpemidler som arm vinger, svømmebælter og svømmerør er til rådighed. Til svømmernes sikkerhed er der altid en livredder tilstede.

Ud over det store 25 meter bassin har holdet også adgang til at varme de ømme led og ryggen godt op i helsebadet og i spabadet som er dejlig varmt. Saunaen er også åben.

Der er mange som aftaler fra gang til gang om de skal tage kaffen på stedet bagefter.


Voksen motion & vandskræk

Dette hold er fyldt med glade svømmeveteraner som siger de har været med i mere en 17 år. Der kommer heldigvis også nye til hvert år. Alle nye bliver det taget godt imod. Der kan svømmes en hel time i 25 meter bassinet. Der er dog den regel på holdet at alle der svømmer på den lange led holder tilbage og tager hensyn til dem der svømmer på tværs. Ikke alle bryder sig om at komme ud på det rigtig dybe vand. Træneren giver gerne god råd om bedre svømmestil så man kommer lidt lettere (og hurtigere) fremad.

Holdet har også den luksus at de får tilbudt vandgymnastik i det varme helsebad hver gang. De ømme muskler har også godt af en tur i spabadet. Saunaen er åben og træneren giver gerne en god og afslappende saunagus efter vandgymnastikken. Saunaen er åben ½ time efter træning.

Hver sæson afsluttes med 2 stykker smørrebrød og en øl. Så der er noget at se frem til.


Se vores motionshold