Babysvømning
Babysvømning er en hyggelig aktivitet for dig og din baby, og det er muligt at starte, allerede når mor er klar til det efter fødslen. Det er en god mulighed for nærhed mellem jer samtidig med, at baby får stimuleret sine sanser og motorik på en blid og effektiv måde.
Til babysvømning hygger vi med sanglege i vandet, hvor vi lærer forskellige greb og måder at føre baby rundt i vandet på. Vi kaster os også ud i det berygtede dyk, hvor baby tager turen helt ned under vandets overflade og op igen til en nervøst afventende, storsmilende mor eller far.
Tumlingehold
Holdet er for børn i alderen 1-4 år sammen med en forælder eller anden omsorgsperson. Når barnet kan gå selv, er det klar til at starte til tumlingesvømning.
På tumlingeholdet vægter vi relationen mellem barnet og forældrene højt. Det er i interaktionen med andre mennesker, vi lærer om os selv, hinanden og udvikler vores sociale kompetencer.
Tumlingesvømning er en aktivitet, hvor dit barn fra start er en aktiv samspilspartner. I vil med afsæt i leg og hyggeligt samvær på en aktiv, lystfyldt måde, lære og udvikles sammen. Det I vil lære og erfare, vil også kunne bidrage til en stærk relation uden for bassinet. Vores aktiviteter skaber rammer for mange udviklingsområder for både forældre og børn, udover det at lære at svømme.