Når Dansk Svømmeunion søndag den 6. oktober afholder “Den Store Svømmedag”, så er Rødding Svømmeklub selvfølgelig med igen.

Svømmehallen i Rødding vil være åben fra kl. 10.00 – 16.00, hvor der skal svømmes så langt, som overhovedet muligt. Som deltager støtter du op om Rødding Svømmeklub og svømmehallen i Rødding, da der er præmier til det arrangementssted, der får flest personer i vandet eller svømmer længst.

Den Store Svømmedag, som er Danmarks største landsdækkende svømmebegivenhed, er et breddearrangement, hvis primære formål er at få flest mulige svømmeglade mennesker en tur i den lokale svømmehal. Der stilles ikke krav til deltagerne om hvor langt der svømmes – alle meter tæller!

Derfor er det også Rødding Svømmeklub’s håb, at så mange som muligt vil kigge forbi Rødding Centeret, Søndergyden 15 søndag den 6. oktober i tidsrummet 10.00 – 16.00, hvor dørene er åbne for en gratis svømmetur.

Alle er velkomne: unge som ældre, store som små. Det eneste krav, vi stiller er, at du skal kunne svømme og have lyst til at hjælpe Rødding Svømmeklub med at få svømmet flest meter og/eller få flest personer i vandet.

Kategorier: Nyheder